Et sidste brev til min herre!
Denne morgen stod du tidligt op og havde allerede pakket din kuffert.
Du tog min line, og hvor var jeg dog lykkelig.
Efter en kort spadseretur skulle vi på ferie … hurra!
Vi kørte et stykke tid, … så holdt du ind til vejkanten.
Døren blev åbnet, og du kastede en pind!
Jeg løb og løb .. og søgte, til jeg havde pinden mellem mine tænder.
Men da jeg ville aflevere, var du der ikke mere … ???
I panik søgte jej dig overalt … løb i alle retninger … men helt forgæves.
Jeg blev svagere og svagere for hver dag der gik.
En fremmed mand kom hen til mig,
lagde et halsbånd om min hals
og tog mig med.
Snart befandt jeg mig i et bur og ventede på din tilbagevenden,
men du kom aldrig!
En dag blev buret åbnet, men nej, det var ikke dig … det var manden, der havde fundet mig.
Han bragte mig til et rum - det lugtede af DØD!
Min sidste time var kommet.
Elskede herre … jeg vil, du skal vide,
at jeg trods den nød, du forvoldte mig,
altid vil have DIG i min erindring,
og i fald jeg igen vil få et liv her på jorden,
så vil jeg straks løbe tilbage til dig!

For JEG ELSKEDE DIG!